lørdag den 18. juni 2011

Introduktion

Denne blog er et forsøg. Det er et forsøg, hvor jeg vil prøve at finde ud af, om det er en god idé at blogge om OCD. Det er et forsøg, hvor jeg vil prøve at finde ud af, om nogen rent faktisk vil læse det jeg skriver. Det er også et forsøg, hvor jeg vil prøve at se om det er muligt at hjælpe andre med ocd til at se at de rent faktisk ikke står alene med denne lidelse. Ligesåvel som det er et forsøg på at hjælpe pårørende til at forstå. (Ligeså meget mine egne pårørende.) Det kan være forældre, familie, veninder og venner, lærere, folk der bare kender dig og generelt din omgangskreds.
Udover det er det er forsøg for mig selv, på at holde et mål. Nå et mål. Hvad man nu siger. Jeg har altid rigtig mange ting jeg gerne vil. Men jeg får dem som regel aldrig gjort, fordi jeg er enormt doven. Det er noget, jeg desperat gerne vil have lavet om på, og så fik jeg idéen til denne blog og satte denne som et mål. Jeg vil forsøge at nå ud til folk, hjælpe dem til at forstå og jeg vil blive ved med at blogge. (Hvis jeg vel og mærket, beslutter mig for at denne blog er noget der kan blive til en succes.)

Godt, så har jeg fortalt lidt om hvad det egentlig er jeg gerne vil med bloggen. Eller, noget i den stil i hvert fald. For der er lidt mere...

Jeg har tit rigtig svært ved at udtrykke mig, fortælle hvordan jeg egentlig har det, selvom jeg tit tænker over det og finder de helt rigtige ord og selv forstår det i allerhøjeste grad. Når jeg så sidder overfor mine forældre, eller mine veninder/venner forsvinder alle ordene og det eneste jeg kan sige er "Jeg kan ikke forklare det. Jeg er bare ked af det" Og det frustrerer mine forældre og mine venner og veninder fordi de gerne vil hjælpe. Og så frustrerer det mig, fordi jeg netop ikke kan udtrykke mig. Nu er det sådan at mit talent ligger i at skrive. Og jeg har tidligere haft succes med at skrive hvordan jeg havde det ned på et papir og så give det til min mor. Så læste hun det igennem, og forstod så godt hun nu kunne hvordan jeg havde det. Og så kunne hun så hjælpe mig. Det er en anden grund til at jeg har valgt at forsøge mig med en blog. - I håb om at jeg her kan komme til at udtrykke mig på den rigtige måde, og så det er forståeligt.

Jeg skal sige med det samme, at hver person med OCD er forskellig. Bare fordi jeg skriver noget her, betyder det ikke at en anden person med OCD har det præcist ligesom mig. Man kan sagtens sammenligne, og sige "Sådan har jeg det også" eller "Det har jeg også oplevet." (Dette er mest til de pårørende) Men I må aldrig, for guds skyld ALDRIG nogensinde regne med at dit (barn/veninde/ven/niece osv.) har det præcist ligesom mig. Men som sagt, kan dit (barn/veninde/ven/niece osv.) sagtens have det på samme måde som mig, på nogle punkter og på andre punkter kan det så være helt anderledes. Jeg håber i kan se min pointe.

Nu tror jeg at jeg har fået forklaret det jeg skulle med hensyn til, hvad det egentlig er jeg vil med denne her blog. Nu kan I få lidt information om mig.

Jeg hedder Rikke.
Jeg er 15 år gammel.
Jeg har fødselsdag den 13. oktober.
Jeg går i 9. klasse, men starter i 10. klasse efter sommerferien.
Jeg har to forældre, men de er skilt.
Jeg fik konstateret OCD for næsten et helt år siden. (Men har formodentligt haft det i flere år)
Jeg går til OCD møder for unge i min omegn med mine forældre.

Det var det indtil videre.

Jeg vender snart tilbage med mere.

3 kommentarer:

mathilde sagde ...

rigtig flot skrevet rikke

Valentin sagde ...

Jeg synes personligt at du er rigtig god til at udtrykke dig, ihvertfald over skrift, det er rigtig dejligt at du har lavet den her blog, den hjælper mig med at forstå ting jeg tidligere ikke har forstået, du skriver rigtig flot, og jeg synes at du er modig at du tør at vende ud mod verden med alle de her ting, jeg tror endelig at jeg er ved at få et lille indblik i ocd'en, tusind mange tak for hjælpen.

Mvh, Valentin.

RikkeLeo sagde ...

Tusind tak for de søde ord Valentin! Er glad for at du kan se et formål med bloggen. :)